-
![]()
Rådgivning
Råd og dåd til virksomheder, myndigheder og mennesker, når det gælder velsmagende måltider, der højner livskvaliteten. Med afsæt i behovet for bæredygtige forandringer i fødevaresystemet, maduddannelserne og vores spisning. Fra jord til bord. Med omlægning af hoveder og gryder.
-
![]()
Foredrag
Formidler erfaringer og holdninger med begejstring, viden og lyst til at involvere andre i, hvordan vi spiser os til en bedre verden. Fra at involvere en personalegruppe eller en forældrekreds, til at indgå i en debat eller en saglig erfaringsudveksling. Til at holde en fest- eller kamptale.
-
![]()
Facilitering og undervisning
Omfattende erfaring med kursusforløb, efteruddannelse, skoleforløb og skoledrift. Har respekt for involvering, faglighed og har en del modeller i kufferten. Madens pædagogik og didaktik kan jeg oversætte både til voksne og børn. Man kan ikke tale om mad eller værtskab uden også at smage og opleve netop det.
Det har altid handlet om mad
Aggers Selskab
Som skoleleder, direktør, virksomhedsleder, iværksætter og forandringsagent har jeg årelang erfaring med at udvikle og implementere ideer og koncepter, der handler om mad og måltider. At skabe målbare resultater i samarbejde med andre – og at gøre det, man siger, man vil – og ikke bare tale om forandringer, men faktisk skabe dem.
Mærkesager
og kvalifikationer
Jeg har drevet økologisk virksomhed med madfabrik, købmandskab og distribution i fokus. I en årrække har jeg rådgivet og bistået kommuner, regioner og staten i succesfulde omstillinger fra konventionelle til økologiske fødevarer. Eller med at indføre børnemad og skolemad som kvalitativt løft af børnenes liv.
Som direktør på en erhvervsskole har jeg erfaring med omstilling af offentlig virksomhed og kender hverdagen på en erhvervsskole, både når det gælder undervisere, elever og branchen bag. Indtil jeg blev chef i Københavns Madhus, var jeg mestendels i egne virksomheder.
Både i egne virksomheder, i Madhuset og på Hotel- og Restaurantskolen har jeg haft den indgangsvinkel, at det, vi foretager os, skal gøre en forskel 1:1. Det handler om at skabe konkrete forandringer i virksomheden og hos medarbejderne. Og om, hvordan man kan tage hånd om de helt store samfundsudfordringer ved, at det, man sætter i værk, gør en vigtig forskel.
Ud fra denne tilgang og erfaring kan jeg tilbyde; Rådgivning og sparring. Lave foredrag, facilitere og yde bistand med udvikling af større forløb og forandringsdagsordener.
I podcasten Madøre, kan du høre om mine visioner for Hotel- og Restaurant skolen og lytte til en snak om drivkraft, nødvendighed og de resultater, jeg opnåede på skolen. Fra sommeren 2023.
Hotel- og Restaurantskolen
På Hotel- og Restaurantskolen var min opgave som direktør, at løfte skolen kvalitetsmæssigt og vende en massiv elevnedgang. Kort sagt skabe nye tider på nye måder. Med bæredygtighed og håndværket helt i fokus.
-
RESULTATEREn bedre skole
Udvikling af en ny pædagogisk praksis med udgangspunkt i værksteder og håndværk. Gøre skolen bæredygtig (økologi og klima) både ved at være det selv og ved at undervise i det. Tage udgangspunkt i eleverne og gøre skolen til deres. Via en udviklingsbevilling fra skolens bestyrelse, igangsatte vi forandringerne. Ved hjælp af et samarbejde med Tuborg Fondet fortsætter udviklingsarbejdet.
Øget elevoptag fra 2019 til 2023
Den markant mest brændende platform på skolen ved min tiltrædelse var at elevtallet fra 2014 til 2019 var faldet fra ca 1200 årselever til knap 800. Det var både dårligt for skolens økonomi, og for samfundet der mangler vores håndværkere til at fortsætte gastronomiens udvikling.Som det blandt andet fremgår af årsrapporten fra 2023 er det lykkedes at hindre nedgangen og knække kurven. Med en stigning på 18% af de erhvervsfaglige elever siden da er det et robust resultat. Tæller man alle type elever på skolen er stigningen på 10%. Se også her.
Læs også artiklen fra Håndværkerforeningens magasin “Mester“.
Bygge en bæredygtig skole
Realisering af strategiens mål om at bygge en ny skole med plads til håndværk og 100% bæredygtighed, er ved at blive til virkelighed.
Skabt en model for, opbakning til og finansiering af en ny skole samt et campusomåde. Via aftale med Pension Danmark og lokalplanen i Københavns Kommune – samt funding på 266 mio fra Nordea Fonden.
Opgør med sexisme ved at forandre dårlig kultur på skolen
På HRS besluttede vi os for at ville et opgør med sexisme og dårligt arbejdsmiljø. Vi ville samtidig bane vejen for flere kvinder både i branchen og på skolen.Hverken formelt eller reelt havde skolen mulighed for at ændre praksis ude i den virkelige verden, men vi kunne gøre skolen til et sted hvor vi ikke ville acceptere den slags. Med elevrettigheder, klageprocedurer, en ombudsperson, årlige undersøgelser. Siden 2019 er andelen af elever der har oplevet krænkende adfærd faldet, om end ikke nok. Meget markant er faldet dog af medarbejdernes andel af evt chikane.
Allerede i 2019 før Sofie Lindes tale afdækkede vi at skolen havde et stort problem. Se undersøgelser
Københavns Madhus
Madhusets formål var at forbedre maden og måltiderne i de offentlige institutioner. At skabe en bæredygtig, sund og livsglad madkultur og at bekæmpe affodringskulturen. Vi var en kærlig og kritisk sparringspartner for de offentlige institutioner, kommuner og andre der ville i gang med at forbedre deres mad og måltider.
-
Københavns Madhus var en Erhvervsdrivende almennyttig Fond. oprindeligt stiftet af Københavns Kommune og var et af overborgmester Ritt Bjerregårds valgløfter.
Madhusets afsæt var i København, hvor der dagligt serveres 60.000 måltider, købes fødevarer ind for mere end 300 mio kr. årligt, maden produceres i 900 køkkener af 1700 medarbejdere. Men fra 2013 blev Madhuset også aktør i andre kommuner særligt med en indsats vedr. økologisk omlægning af køkkenerne. Åbnede en afdeling i Aarhus kommune. Madhusets historie fra 2007–2018.
Madhuset finansieredes via brede kommunale samarbejdsaftaler, ved fundraising, en række rådgivningsaftaler og via brugerbetaling.
RESULTATER
Økoløft
Med politiske målsætninger i hånden og et alsidigt rådgivnings- og inspirationsforløb flyttede vi tonsvis af konventionelle fødevarer til økologiske. Vi udviklede den såkaldte Copenhagen Model og fejrede: 90% økologiske fødevarer i de 900 københavnske køkkener, 60% i Lejre, Bornholm og Aarhus mere end 500 køkkener. Blev skabt pga stort engagement blandt køkkenernes medarbejdere, en massiv uddannelsesindsats og politisk beslutsomhed.Konceptet var at man kunne omlægge sine køkkener inden for den eksisterende økonomisk ramme ved en investering i omlægning.
Køkkenløft
I madhuset var vores fokus ikke kun økologi, men at de offentlige måltider skulle være være dagens højdepunkt for de spisende, der typisk ikke selv kunne lave deres egen mad. Vores motto var ”alle har ret til ordentlig mad” og “intet hjem uden køkken”.Til at sikre ikke bare et fællessprog men også kvalitativ målbarhed udviklede vi køkkenløftet. Særligt for maden på plejehjem og sociale institutioner var køkkenløftet det der tydeliggjorde at vi smed pulvere og poser ud og åbnede rigtige køkkener, samt fik et fokus på måltiderne for god mad er først næring når den er spist.
Børnemad
I Madhuset kæmpede vi for at afskaffe madpakkerne og indføre fælles måltider i daginstitutionerne. Det var derfor med stor glæde at det i 2008 blev en national dagsorden at indføre børnemad. Men det medførte ikke af sig selv dejlige måltider. Og heller ikke nødvendigvis stor opbakning. Mens den daværende formand i folketinget kaldte vores fælles måltider for rendyrket socialisme, sagde forældre “ja tak” til børnemaden i København. Men også andre steder hvor de offentlige måltider ikke kom fra madfabrikker sagde man “ja tak”! Vi stod bag opbygning af køkkener, og rekruttering af 100vis af nye medarbejdere, der skulle sikre at maden blev velsmagende, nærende og økologisk. Og at maden blev en del af det vi kaldte maddannelse.
Skolemad: EAT OG MADSKOLERNE
Også de store børn og de unge skulle have mad og måltider. I madhuset udviklede vi koncepterne og bistod med at implementere skolemaden.Vi udviklede to modeller, der fortsat er en del af det københavnske skoleliv til gavn for eleverne på de 70 københavnske skoler.
EAT
Er en model hvor en stor del af maden produceres i det centrale EAT-køkken, men færdiggøres ude på skolerne. Her gjorde vi en dyd ud af det næstbedste. Se video om EAT.Madskoler
Er en model hvor de bygges lokale køkkener, spisesteder og her laver eleverne mad til deres kammerater i store produktionskøkkenerne og med spisesteder hvor de fælles måltider indtages. Vi startede med 5 madskoler i 2009 men nu har København 18 madskoler og de har også set dagens lys på Bornholm, i Aarhus og i Svendborg.
Den Rene Vare
Vi kaldte os dengang Danmarks pt. mindste Fødevarekoncern. Vi førte et 100 procent økologisk sortiment af fødevarer på et tidspunkt, hvor økologien i København mest var udbredt i helsekostforretninger. Havde eget storkøkken, pølsemageri, grossistafdeling, diner transportable, bageri, købmandsforretning og rådgivning.
-
Vi udviklede blandt andet to forretningskoncepter.:
Barnemad, hvor vi sammen med 15 daginstitutioner, udviklede et omlægningskoncept hvor vi ud fra deres madbudget på den ene side skaffede et fuldt dækkende økologisk sortiment, sørgede for at maden levede op til næringsanbefalingerne – og gav børnene lyst til maden.Vi fik projektstøtte fra det daværende landbrugsministerium, og projektet resulterede i at vi opnåede 100% økologi inden for de eksisterende madbudgetter.
Kort sagt så vi en klar sammenhæng mellem at jagte økonomi og økologi. Og vi erfarede at den vigtigste kommunale investering var efteruddannelse og rådgivning af daginstitutionernes køkkenpersonale.
Dansk fryse økologi var en rullende købmandsforretning, hvor forbrugerne kunne bestille måltidspakker, kødpakker og grøntpakker. Camilla Plum udviklede opskrifterne. Det var før nettets tid og vi var måske ikke verdens bedste købmænd, men kunderne fik fantastiske produkter og vi lærte utroligt meget.
Anne-Birgitte Agger (Gigger)